Selvmordsrisko eller selvmordsadfærd findes ikke som en diagnose i ICD-10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa. Selvmordsadfærd, som kan udgøre en risiko for at personen lykkes med at begå selvmord, optræder ikke kun i sammenhæng med øvrig psykisk lidelse. Adfærden, og dermed risikoen for selvmord, kan også opstå hos personer uden psykisk lidelse som følge af en særlig belastning. Selvmordsadfærd ses derfor i dag som en komplikation – en følge af et samspil mellem forskellige faktorer, hvor en bidragende psykisk lidelse kan være en af faktorerne.

Forekomst
Der findes ikke umiddelbart klare tal for forekomsten af selvmordsrisiko. Men følgende faktorer spiller ind; køn (mænd har større risiko), alder (højere alder større risiko), socioøkonomisk status (større risiko når lav), svær somatisk (“fysisk”) sygdom, adgang til dødelige doser medicin, negative livsbegivenheder, tab (f.eks. af ægtefælle eller fysisk funktionsevne) og oplevelse af andres selvmord (især blandt unge). Den største risikofaktor er nok tidligere selvmordsforsøg (38-40% større risiko for at dø af selvmord, end personer uden forsøg, hvis personen tidligere har forsøgt). Psykiske lidelser udgør en betydelig faktor; 90% af de personer der begår selvmord har en psykisk diagnose (f.eks. svær depression, bipolar lidelse, psykotiske lidelser, personlighedsforstyrrelser og misbrug).

Trusler om selvmord, tale og skriftlig produktion om død og selvmord kan være et advarselstegn.

Behandling
Kognitiv adfærdsterapi er en velegnet behandlingform ved selvmordsrisiko og udgør et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen.

Behandligen følger den kognitive- adfærdspsykologiske model, principper, teknikker og metoder. Et behandlingsforløb ved selvmordsrisiko vil sædvanligvis indeholde

-screening for risiko (forhistorie, belastninger, selvmordstanker, -impulser, -planer og -forsøg)
-psykoedukation og tilvænning til kognitiv adfærdsterapi
-sagsformulering (oversigt over sammenhæng mellem tidligere erfaringer og oplevelser, udløsende og vedligeholdende faktorer – herunder tanke – og adfærdsmønstre)
-problemløsning
-træning af alternative tanke- og handlingsmønstre som giver reduceret negativ følelsesmæssig reaktion og dermed reducerer risiko for selvmord og selvmordsadfærd.
-evt. opfølgende- og boostersamtaler.

Såfremt behandlingskrævende psykisk lidelse viser sig, i samarbejdet med klienten om at reducere risiko for selvmordsadfærd og selvmord, tilbydes klienten at fortsætte behandlingen af denne.