Svær overvægt, fedme, er et stort problem på verdensplan hvor det giver millioner af mennesker nedsat livskvalitet

Selvom vi i Danmark ikke hører til de fedeste i verden, er det stadig et voksende problem. Mindst hver 10. lider nu af fedme. Det er især unge mennesker der bliver hurtigt federe og man taler om at det udgør en bombe under folkesundheden. Jeg behøver nok ikke at skrive så meget mere for at danne et realistisk billede af epidemiens omfang og alvorlighedsgrad. Men med til historien skal i hvert fald nævnes at fedme (BMI lig med eller større end 30) giver 60 gange større risiko for diabetes, øger risikoen for hjerte-karsygdomme, højt blodtryk, søvnapnø og gigt. Fordi der udvikles følgesygdomme, og livskvaliteten og mulighederne livet igennem for den der lider af fedme påvirkes kraftigt, er der tale om et langtidsproblem.

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse at jeg nu skriver at fedme skyldes et for stort energiindtag over en længere periode – et indtag der er større en energibehovet der skal til for at klare de daglige aktiviteter!

Der findes utallige “programmer” som påstår at de kan skabe vægtab, men fedme er ikke et simpelt problem. Det er komplekst og derfor vil et bestemt “program” ikke virke for alle. Overordnet set kan man tale om forskellige former for programmer som har effekt. Det ene er livsstilsændringer, der kræver en reduktion af energiindtaget og en øgning af det fysiske aktivitetsniveau. Dette “program” bør inkluderes i alle tiltag for at fremme vægttab. Så er der visse medicinske behandlinger som ofte har ubehagelige bivirkninger. Endelig er der kirurgiske indgreb, som inkluderer gastric bypass (forbindelse af mavesækken til tyndtarmen så en del af tyndtarmen forbipaseres), gastric stapling (reduktion af mavesækkens størrelse) og gastric binding (indsnøring af en del af mavesækken). Kirurgiske indgreb er forbundet med større eller mindre risici og tilbydes bestemt ikke til alle. Desuden gennemføres der af økonomiske hensyn færre operationer fordi BMI – grænsen for tilbud om vurdering og indstilling til operation over de seneste år er hævet til 50.

Kognitiv terapi er effektiv for mennesker der lider af overvægtsproblemer og sundhedsfarlig svær overvægt/fedme

Terapiformen står ikke alene forstået på den måde at det eneste man skal gøre som klient er at møde op til en ugentlig samtale med sin psykolog – så taber man sig!

Men kognitiv terapi er effektiv fordi den er rigtig god til at motivere for, igangsætte og vedligeholde livsstilsændringer. Terapien hjælper ved:

  • at hjælpe med at kontrollere diæten
  • øge motivationen for at motionere
  • give mestringsstrategier til at håndtere de slips fra diæten som klienten vil komme til at opleve
  • give mestringsstrategier til at vedligeholde vægten på lang sigt
  • at ændre “kropsbilledet” af egen krop – betydning og opfattelse
  • at øge selvværd
  • bedre mestring af stress og pres

International forskning viser generelt at kognitiv adfærdsterapi som støtte til – og i kombination med – reduktion af energiindtag og aktivitets-/motionsforøgelse er effektiv. Et par søgninger på nettet vil hurtigt give dette indtryk – og specifikke forskningsartikler kan hurtigt findes.

Som sagt er vægttab en kompleks størrelse som oftest involverer kropsbillede, selvbillede, selvtillid, selvværd og selvrespekt. Kognitiv adfærdsterapi er effektiv fordi den er anvendelig i alle delene af en vægttabsproces.

En vægttabsproces kan f.eks. opdeles i 6 dele, der er mere eller mindre sideløbende/overlappende:

1. Livsstilsændringer.

Dette er starten og den vigtigste del af processen. Her startes op på en diæt og der opmuntres til at spise sundt for optag af nødvendige vitaminer med reduceret kalorieindtag. Denne del kan støttes yderligere ved at klienten samtidigt konsulterer en diætist. I denne del er der også fokus på at aktivitetsniveauet generelt øges (brug af trapper, gå mere osv.) i stedet for udelukkende at dyrke motion eller mere motion. En langsom stigning i aktivitetsniveau er der større sandsynlighed for bliver vedligeholdt over tid.

2. Problemer med at holde diæten.

I denne del er første del (ovenfor) kommet i gang og kører. Men på et eller andet tidspunkt vil diæten ikke blive fulgt. Det kan være på grund af manglende motivation, usunde mellemmåltider og snackindtag, alkoholindtag, indtagelse af hurtige store måltider eller spisning for at regulere humør. I denne del hjælper terapien hos den kognitive adfærdspsykolog med at løse disse problemer fordi den kan løfte humøret og føre til stop af spisning som humørregulator.

3. Kropsbillede.

De fleste mennesker med vægtproblemer har meget negative forestillinger om deres kropsbillede. I denne del arbejdes der med metoder fra den kognitive adfærdsterapi som forandrer oplevelsen og betydningen af kropsbilledet. Der trænes i at kropsbilledet får en mere afbalanceret opmærksomhed og betydning, der er mindre negativ og føles mindre underlagt det faktiske og oplevede pres fra omgivelser og samfund. Terapien kan medvirke til at den tvangsprægede opmærksomhed på, og stadige negative forholden sig til, kroppen og kropsbilledet aftager.

4. Vægttabsmål.

Mange som lykkes med at tabe sig og får det bedre har en tendens til ikke at tage æren for det og anerkende sig selv for det store stykke hårde arbejde de har gjort og de fordele det har givet dem fysisk og psykisk . Det kan gøre at de mister motivationen for at fortsætte den positive udvikling. I terapien kan de flytte opmærksomheden til det faktum at de faktisk har gjort noget krævende, noget godt for dem selv og deres muligheder for et godt og sundt liv nu er forøget. Og når de hjælpes til det kan de faktisk også mærke det. Det booster igen motivationen for at fortsætte.

5. Primære mål.

Når mennesker ønsker at tabe sig er det selvfølgelig et vigtigt mål i sig selv, men ofte finder klienterne i terapien underlæggende primære mål som ikke kun har noget med vægten at gøre. Det kan være at opleve færre depressive symptomer, mindre angst, større selvværd og større livskvalitet. Her er den kognitive adfærdsterapi virksom fordi den hjælper med til at ændre de falske antagelser (om hvem man er som person og menneske). Det giver derfor ændringer i tankerne, følelserne, oplevelsen af kropslige signaler/symptomer og adfærden. Et eksempel er en person der prøver at tabe sig. Hun oplever at hendes lave selvværd konstant næres af det oplevede meget negative selvbillede. Hun vil tro at det er omgivelsernes oplevelse af hendes udseende som definerer hendes værd som menneske. I sociale sammenhænge kan hun have kraftig indre og kritisk fokus og stærkt selvkritiske- og selvnedvurderende tanker. Det giver hende angst i sociale sammenhænge og hun frygter dem og undgår dem derfor. Når hun går det forstærkes og vedligeholdes hendes antagelser om at hun ikke er noget værd (“ingen vil mig”, “ingen kan lide mig” mv. ). I terapien kan hendes forståelse for at hun er mere end blot sit udseende give hende ny indsigt og erfaring. Hun kan arbejde med at blive mindre fokuseret på eget udseende og mindre angst. Når det lykkes vil hun nemmere kunne opretholde og udbygge sociale kontakter og fra omgivelserne få flere oplevelser af at hun er noget værd og ikke kun vurderes på sit udseende.

Det er den fornemste opgave for psykologen og klienten at samarbejde i den kognitive adfærdsterapi om at klienten når sine primære mål. Det har stor betydning for klienten, der så nemmere vil kunne “tillade” sig selv at tabe sig og få det bedre, arbejde med en ny identitet som en der vejer mindre eller ikke længere er svær overvægtig (en der gerne må have det bedre!) og vedligeholde denne lavere vægt (blive ved at have det bedre) – og styrke og udvikle sin nye identitet!

6. Vedligeholdelse

Langtidsvedligeholdelse af vægten er selvfølgelig ekstremt vigtigt. Det er målet at en stabil vægt kan opretholdes. Kognitiv adfærdsterapi kan tilbyde opfølgnings- og boostersamtaler over en længere periode og efter behov. Måske har klienten brug for at komme en gang om måneden det første halve år og derefter en gang hver 3. måned og så mindre og mindre. Eller måske opstår der en krise i livet som der er brug for støtte til at håndtere uden at falde ind i gamle uhensigtsmæssige mønstre som igen kan give hurtig vægtøgning. Til samtalerne kan klienten bekræfte sig selv i det imponerende arbejde hun allerede har gjort, få opmærksomheden og fokus rettet mod de store fordele hun oplever af forandringen og få støtte til at fastholde sig i de nye hensigtsmæssige og understøttende tanke-, følelses- og adfærdsmønstre.

Afsluttende for dette indlæg kan det opsummeres at en vigtig del af et kognitivt- adfærdsterapeutisk forløb for vægttab er at målet om vægttab forstås i sammenhæng med, men også adskilles fra, primære mål. På denne måde kan vægttab samtidig med træning i at opnå mere positivt selvbillede (håndtere sociale situationer så der opleves mindre angst osv.) samlet føre til et bedre liv psykisk såvel som fysisk. Og det gør det nemmere at holde den lavere vægt resten af livet.