De somatoforme tilstande kan siges at samle en række selvstændige diagnoser der overordnet kan inddeles i funktionelle syndromer og helbredsangst.
Ved funktionelle syndromer er klienten generet af fysiske symptomer (ofte flere) uden at der ved lægelig undersøgelse findes tegn på organisk sygdom.
Ved helbredsangst frygter klienten typisk at lide af en alvorlig sygdom som kan være invaliderende eller dødelig. Se selvstændig artikel om helbredsangst her.
De funktionelle syndromer omfatter i ICD -10 fibromyalgi, colon irritable (irriteret tyktarm), kronisk træthedssyndrom, kronisk piskesmæld og kronisk smertetilstand. Klienterne der lider af funktionelle syndromer klager over hyppige og plagende fysiske symptomer. Det kan være hovedpine, rygsmerter, muskel og ledsmerter, maveproblemer, vanskeligheder med vejrtrækning og åndenød og/eller voldsom træthed. For nogle er symptomerne medvirkende til at de ikke kan magte at arbejde. Klienterne har typisk været i lange og forskelligartede undersøgelsesforløb i sundhedssystemet inden de måder i praksis. Nogle klienter har været overbevist om at de kan fejle noget bestemt, mens andre er blevet undersøgt på baggrund af de oplevede fysiske symptomer. Det er en almindelig og forståelig følge af længere undersøgelser, der ikke fører til et egentligt resultat eller specifik diagnose, at klienterne når de starter hos kognitiv adfærdspsykolog er frustrerede og ikke oplever at deres vanskeligheder er blevet taget alvorligt og forstået af lægerne.
Forekomst
Undersøgelser viser at forekomsten af somatoforme tilstande på et givet tidspunkt er ca. 6 % i befolkningen.
Det er almindeligt at klienter med funktionelle syndromer har andre psykiske lidelser – f.eks. angst eller depression (op til 1/3). Op til 80% har i forskellige undersøgelser vist sig tidligere at have fået stillet en psykiatrisk diagnose.
Behandling
Kognitiv adfærdsterapi ved somatoforme tilstande er et empatisk og ligeværdigt samarbejde mellem klienten og psykologen. Forløbet er aktivt og struktureret og der arbejdes målrettet og effektivt med klientens oplevede vanskeligheder. Det er målet at klienten opnår forståelse for sine vanskeligheder. Herunder indsigt i tidligere oplevelser og erfaringers betydning for sårbarheden, udløsende faktorer og faktorer som medvirker til at vedligeholde tilstanden.
Et terapeutisk forløb ved behandling af somatoform tilstand indeholder typisk:
-Udredning, psykoedukation (undervisning om lidelsen og den kognitive model).
-Problemliste og sagsformulering (oversigt over sammenhæng mellem tidligere erfaringer og oplevelser, udløsende og vedligeholdende faktorer – herunder tanke- og adfærdsmønstre)
-Arbejde med målsætning og værdier -herunder funktionsanalyse, der afdækker hvordan klienten tidligere har forsøgt at mestre sine vanskeligheder og hvad der kan afprøves af nye strategier for at komme videre i genoptræningen.
-Nuancering af sygdomsopfattelsen – hvor målet er at opfattelsen af betydningen af symptomerne og deres konsekvenser for kvaliteten af det levede liv ændres. Når det lykkes er der plads og rum til at afprøve nye støttende tanker og ny adfærd som kan give nye oplevelser af hvad der er muligt på trods af symptomerne. Hypotesen man arbejder med her er at symptomerne aftager når deres betydning og adfærden ændres. Og det er da også det som ses i behandlingsforløbene selvom progressionen kan være meget forskellig fra klient til klient.
-Afprøvning og træning i nye handlemønstre
-Udførelse af hjemmeopgaver
-Diverse metoder til at forstå, udfordre og ændre tankemønstre
-Indsigt i, og ændringer af, dysfunktionelle leveregler og basale antagelser
-Eventuelt booster/opfølgningssamtaler
Litteratur
Arendt, M & Rosenberg, N. K. (2012) Kognitiv terapi – nyeste udvikling. Hans Reitzels Forlag.
WHO (1994) Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser – klassifikation og diagnostiske kriterier. Munksgaard Danmark.