Sorg er ikke en diagnose i ICD 10 – diagnosesystemet som anvendes af sundhedssystemet i Danmark og Europa.

 

Sorg er en normal reaktion

Sorg er en normal naturlig og delvist biologisk funderet menneskelig reaktion på et oplevet tab. I udgangspunktet er sorg derfor ikke en reaktion som kræver behandling, eller som man vil starte en kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af. I denne forståelse af sorg er sorgarbejde ikke altid nødvendig for at leve et godt liv efter f.eks. tab af nærtstående.

 

Forestillinger og myter om sorg er forskellig fra den enkeltes oplevelse

Sorg kan have mange forskellige former og opleves individuelt. Samfundets, kulturens og omgivelsernes opfattelse af sorg kan forstås som myter der på mange måder er forskellig fra den enkeltes oplevelse.

 

Psykologens arbejdsmetoder er afgørende

Og det giver ikke altid positivt udbytte at tale om sine følelser i forbindelse med et tab ligesom måden og metoderne der anvendes til tale om og forstå følelserne er afgørende for udfald og effekt. Derfor kan det have afgørende betydning hvilken fagprofessionel man går til og hvordan samarbejdet gribes an.

 

Få løsningsorienteret hjælp og støtte hos en kognitiv adfærdspsykolog

Inden for den kognitive tilgang er man meget bevidst om dette og arbejder derfor konkret og løsningsorienteret efter fælles problem-/målliste og plan. Fokus er hele tiden på at hjælpe klienten til at håndtere tanker, følelser, kropslige oplevelser og tilbøjelighed til automatisk adfærds- og handlemønstre på den mest hensigtsmæssige måde. Altså på en måde, der hurtigst og mest effektivt bringer klienten videre mod sine fremtidige delmål og mål – i overensstemmelse med sine værdier. Målet for samarbejdet er, at klienten hurtigst muligt oplever færrest mulige depressive symptomer, mindst muligt angst, højest mulige oplevede livskvalitet samtidigt med at hun/han fungerer bedst muligt alene, socialt og praktisk i dagligdagen og i livet generelt. Og man sikrer, gennem test og feedback samt kontrol af om delmål og mål nås, at hjælpen og støtten har den ønskede/tilstrækkelig effekt. I denne forståelse siger det sig selv at direkte følelsesarbejde med selve sorgen og sorgfølelsen ikke altid er det mest hensigtsmæssige. Især ikke når klienten kan få det bedre af at få klaret praktiske opgaver og udfordringer som begravelse, kontakt til advokat i forbindelse med skiftet, fortsætte på arbejdet, opretholde sine gode rutiner og f.eks. se sine børn/børnebørn (hensigtsmæssig adfærd) – i det hele tiden fortsætte med at opleve beviser for at livet går videre, at klienten som menneske og person er noget værd og at livet fortsat er givende og giver mening. Vi ved at vores følelser ændrer sig når vi får det bedre og at vi får det bedre når vi gennem vores adfærd modbeviser negative antagelser vi kan have om os selv (f.eks. “jeg er ikke noget værd”, “jeg kan ikke noget”, “jeg er svag”), omverdenen (“verden er for hård til mig”, “der er ikke en plads i verden til mig”), fremtiden (“jeg vil ikke kunne klare mig”, “jeg ved ikke hvordan jeg skal klare mig”) og egne muligheder (“jeg kan ikke blive til noget”, “jeg har mistet alt”).

Selvom vi kan have det svært som mennesker og er udstyret med en hjerne, der fra evolutionens side har indbygget tendens til at fokusere på det negative og værst tænkelige, så er hjernen også god til at samle nye erfaringer ind. Når vi således lykkes med at gøre ting (praktisk og socialt) som vi ville gøre hvis vi var i en mere positiv følelsesmæssig tilstand – ja, så ændrer vores følelser sig også. Og oftest hurtigere end vi forestiller os.

 

“Ukompliceret” og kompliceret sorg

Selvom vi forstår sorg som en naturlig og normal reaktion kan sorgen faktisk komme i vejen for fysisk og psykisk funktion. Vi kan blive mere fastlåste og sorgprocessen kan “gå i stå”, “hænge fast” eller “gå tilbage”. I sådanne tilfælde kan vi bruge begrebet kompliceret sorg til at hjælpe os til at vurdere om der er behov for egentlig kognitiv adfærdsterapeutisk behandling. Flere af de kognitive adfærdsterapeutiske metoder kan fint bruges i et støttende/hjælpende/coachende forløb ved ukompliceret sorg, men ved egentlig psykologisk behandling af en kompliceret sorgreaktion skal metoderne nøje udvælges, tilpasses individuelt og terapeuten skal have større repertoire, fleksibilitet, erfaring og ekspertise.

Nedenfor er et forsøg på at skelne mellem “ukompliceret sorg”, som ikke i sig selv er behandlingskrævende, og kompliceret sorg hvor behandling kan være nødvendig. Overordnet kan forskellen også beskrives således: Ved kompliceret sorg er der over en længere periode ingen forandring/udvikling eller forandring/udvikling mod det værre og årsagen til den negative tilstand er i overvejende grad sorgen. Ved ukompliceret sorg er der en positiv forandring/udvikling over en længere periode og sorgen blokerer ikke for den generelt forbedrede tilstand selv om der undervejs kan være udsving også i negativ retning.

Husk; for at forsøge at skelne på denne måde er det nødvendigt at se sorgprocessen “udefra” og over en længere tidsperiode.

 

Ukompliceret sorg

Kompliceret sorg

Sorgens psykiske smerte reduceres gradvist

Sorgens psykiske smerte reduceres ikke eller bliver stadigt værre

Følelserne som følger med sorgen opleves mindre intense

Følelserne som følger med sorgen forbliver lige intense eller intensiveres

Eventuel choktilstand aftager

Choktilstand varer ved eller aftager og kommer igen

Erkendelse af tabet kommer hurtigt eller langsommere

Erkendelse af tabet og dets betydning sker ikke eller forsøges aktivt undgået

Social tilbagetrækning aftager

Social tilbagetrækning forbliver høj eller intensiveres

Omfattende kognitiv (tanke- og følelsesmæssig) bearbejdning fører til ændrede forventninger og mål

Kognitiv bearbejdning lykkes ikke, forventninger og mål er overvejende negative og ændres ikke

Med sorgen følgende oplevelser (symptomer) som f.eks. intensiv drømmen, hallucinerende stemmer, følelser af nutid, følelsesmæssig ustabilitet, ukontrolleret gråd kan tolereres eller accepteres uden at den sorgende bliver alt for angst over oplevelserne

Sådanne symptomer opleves meget skræmmende, farlige og som noget man ikke kan eller aldrig vil kunne komme til at tolerere, acceptere eller komme videre fra

Faser med påtrængende erindringer og undgåelse skifter på en måde som er nogenlunde hensigtsmæssig. Blokerer ikke for fuld eller delvis funktion i dagligdagen

Vedvarende fastlåshed i faser med påtrængende erindringer eller undgåelse.Eller konstante og hurtige skift. Blokerer for funktion i dagligdagen. Lav kognitiv fleksibilitet – mindre eller ingen evne til at kunne flytte/styre opmærksomheden

Evner at opretholde daglige rutiner i fuldt eller delvist omfang

Magter ikke at opretholde de fleste eller blot enkelte rutiner og en struktur i dagligdagen

Kan holde fast i en generel overbevisning om at man har en vis kontrol over egen tilværelse på trods af tabet

Overbevist om at man har mistet meget eller al kontrol over egen tilværelse

Oplever over tid færre dysfunktionelle tanker og bliver bedre til at forholde sig til automatiske tanker og følelser på alternative måder (håndtering/styring) så betydningen af dem forandres med reduktion i intensitet af følelser som resultat

Oplever fortsat mange eller flere dysfunktionelle automatiske tanker, som generer, vedligeholder og forstærker sorgen.Manglende evne til at håndtere/styre automatiske tanker og håndtere de følgende følelser

Finder en måde at påtage sig sin sorg som en slags opgave eller udfordring som man bliver nød til og kan forholde sig til – og begynder sorgarbejdet

Forbliver fanget i en mere hjælpeløs tilstand, med kraftige og overbevisende følelser af mangel på kontrol, muligheder og påvirkning i/på fremtiden – og kommer ikke i gang eller stopper og opgiver sorgarbejdet

Kan generere, fastholde og anvende alternative tanker (tanker som man bruger til at styre sin tænkning og adfærd) som f.eks.”jeg har en vis kontrol”, “jeg er normal”, “jeg er ikke skør”, “jeg kan komme videre”, “jeg kan klare mig som andre gør det”, “andre kan hjælpe mig”, “jeg kan få det bedre”, “jeg er ikke et dårligt menneske selvom jeg kommer videre”, “jeg må godt få det bedre selvom….”

Det er afgørende, at man evner og får udført denne kognitive øvelse. Det er det som bringer en i følelsesmæssig balance og hjælper en til at have en hensigtsmæssig adfærd. Det er bl.a. derfor at kognitiv behandling kan have stor effekt ved kompliceret reaktion. Fordi den træner ens evne til at generere, fastholde, udvikle og anvende tænkningen som følelsesregulator og adfærdsigangsætter! Når det lykkes kommer der igen nye, og mere positive, erfaringer som lagres i erfarings-/hukommelses-/følelsessystemet

Kan ikke genere, fastholde og anvende alternative tanker. De automatiske negative tanker hænger fast og styrer mere eller mindre konstant følelserne og dermed adfærden som bliver uhensigtmæssig (f.eks.tilbagetrækning/undgåelse/isolation). Hænger fast i overbevisninger om at “jeg har ingen kontrol over noget”, “jeg er skør”, “jeg er gået i stykker for altid”, “jeg kan aldrig komme videre”, “jeg kan ikke og vil aldrig komme til at klare mig”.

Hvis du læser dette og kan genkende dine tanker overbevisninger og tanker i denne kolonne ovenfor så fortvivl ikke. Alle som oplever sorg eller anden psykisk smerte kan i perioder have disse tanker. Som fagperson ved jeg ud fra min erfaring med klienter og forskningen at man kan få det bedre, komme i en bedre følelsesmæssig tilstand og at der er hjælp at hente. Så det er aldrig for sent og du vil altid kunne opleve en effekt af at starte på arbejdet med at få det bedre .

Hvis du tror du oplever kompliceret sorgreaktion eller sorg som du ikke føler du kan magte eller overskue at takle/arbejde dig igennem anbefaler jeg at du konsulterer din egen læge og konsulterer en kognitiv adfærdspsykolog, der arbejder efter struktur og metoder som er understøttet af forskning og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for terapi og behandling.