På denne side er der klientudtalelser fra samtaleforløb hos Psykolog Nikolaj Hyll.
Ved deres udtalelser finder du et par linjer om hvilke problemstillinger de har arbejdet med i forløbene.
"Allerede efter 2 behandlinger forstår jeg min angst og OCD bedre end nogensinde før. Jeg har allerede fået det bedre, er allerede kommet godt i gang med at eksponere i samtalerne og derhjemme. Jeg kan mærke, at mit humør er bedre generelt. Din behandling er meget bedre og mere effektiv end det jeg har prøvet før."
15 - årig pige, der modtager behandling for OCD betalt af sundhedsforsikring.
"Du er virkelig god til det det du laver! Jeg er et helt andet sted personligt følelsesmæssigt og økonomisk med min virksomhed end da jeg kom første gang for et halvt år siden. Dengang havde jeg mest lyst til at give op og lukke firmaet og opgive min drøm om at blive selvstændig. Nu nyder jeg, at jeg har har det godt med mig selv, er en god leder og at det går godt for min virksomhed. Jeg håber flere selvstændige får øjnene op for hvor meget man kan få ud af CBEC coaching hos dig!"
-siger 35 årig ejer og direktør i virksomhed med 8 ansatte.
"At deltage i Nikolaj Hylls CBEC forløb var ganske enkelt omkalfatrende for mig. Det, at få øje på de ”fejlindlærte” mønstre og få hjælp til at udfordre dem i hverdagen, har gjort en væsentlig forskel i mit liv – både arbejdsmæssigt og privat. At få skabt et overblik over mine kompenserende strategier og sat dem op i mod det virkelig problem – og ikke mindst at finde løsningen.
Yderligere har jeg aldrig oplevet mig så kompetent hjulpet, som af Nikolaj. Jeg ønsker for alle, der lever i en fast-paced, overworked hverdag, med ledelse, hurtig beslutningstagning og navigation i office politics, og som i dette morads møder sig selv som den største modstander, at have muligheden for et CBEC forløb hos Nikolaj. Det er klart den bedste investering, min arbejdsplads har gjort i forhold til at udvikle mig – arbejdslivet bliver aldrig det samme for mig efter mit forløb: det bliver meget sjovere og meget nemmere!”
- siger 49 årig leder i en stor international virksomhed om sit 16 timers CBEC forløb hos Psykolog Nikolaj Hyll
“Før mine samtaler med Nikolaj kunne jeg mærke, at nogle ting i arbejdet drænede mine kræfter mere end andre. Jeg følte mig hurtigt udbrændt og havde problemer med at motivere mig selv til at løse de svære opgaver i min virksomhed. I andre situationer kunne jeg mærke at jeg lod mig stresse af ting, der ikke burde stresse mig så voldsomt, som det var tilfældet. Igennem en række test og nogle samtaler fik vi i fællesskab identificeret nogle ting der kunne arbejdes med. Nikolaj gav mig nogle værktøjer, som kunne hjælpe mig fremadrettet med at håndtere lignende situationer. Jeg kunne mærke, at Nikolajs baggrund gjorde at hans metoder og forklaringer var videnskabeligt underbyggede.”
Henrik, 46 år, Civilingeniør
Henrik modtog Psykologisk Sundhedstjek samt to efterfølgende individuelle samtaler.
"Da jeg startede i behandling for angst hos dig tænkte jeg på angsten mere end 10 gange i minuttet. Det var forfærdeligt! Nu kan der gå flere timer uden at jeg tænker på, at jeg har lidt af angst. Og når jeg tænker på det nu tænker jeg at det er stoppet. Selvom jeg af og til mærker hjertebanken er jeg ikke bange for det og ved at det hurtigt går over igen. Det er så fedt at føle at jeg har kontrol over det! Jeg er nu fuldstændig ude af alt misbrug, videre i livet og rigtigt glad for mit nye arbejde."
Udtalelse fra klient i 20´erne som startede i behandling i klinikken efter hashpsykose, udredning og kortvarig indlæggelse i psykiatrien. Klienten har modtaget 8 samtaler hos mig, er afsluttet og tager ingen medicin.
Udtalelse fra 17-årig kvindelig klient efter behandlingsforløb på 12 samtaler for depression og lavt selvværd.
“Jeg føler nu en indre ro. Tingene er nemmere. Jeg bebrejder ikke længere mig selv for andres fejl. Jeg har nemmere ved at være i min egen krop. Når andre er sure påtager jeg mig ikke længere skylden for det, når det ikke er min skyld – eller ikke har noget med mig at gøre. Mine tankemønstre har inden behandlingen været så ubehagelige at jeg på et tidspunkt slet ikke vidste hvad jeg skulle gøre og hvordan jeg skulle holde det ud. Nu kan jeg acceptere mig selv som person. Og min familie kan nu forstå mig bedre. Det har været rigtigt godt at tale med dig.”
Tilbagemelding fra faren til en 14-årig dreng, der har modtaget 4 samtaler i klinikken for skolefobi, som havde ført til 2 måneders fravær før behandlingsstart:
“Tak for din hjælp med xx, det har gjort at han nu er startet i skolen på nedsat tid, og er kommet fint igang… – …Han har fået smilet tilbage, det skal du have tak for. God ferie til dig.”
“Jeg kan fortælle dig at jeg stadigvæk er på vej. Arbejdspresset stiger fortsat og aktivitetsniveauet er også fortsat højt. Jeg vil sikkert ikke have kunnet klare det i den tilstand jeg var i da jeg kom hos dig første gang. Jeg har nu taget mig sammen og er gået fra min kæreste og det har ikke været så svært som jeg troede før. Jeg kan mærke stor forandring i hvordan jeg har det i forhold til da jeg startede i forløbet. Jeg ved ikke rigtigt hvor ville jeg være nu hvis jeg ikke var kommet til dig i tide. Tak!”
Karina, 43 år, modtog 8 behandlinger betalt af hendes sundhedsforsikring i Topdanmark. Karina startede med meget højt stressniveau, alvorlig angst og symptomer på svær depression. Symptomerne var udløst af stressorer på arbejdet og i privatlivet.
Maria, 33 år, startede i behandling fordi hun i en længere periode havde følt sig stresset, usikker og ked af det. Hun valgte at starte med Psykologisk Sundhedstjek der måler stress, angst, selvværd, livskvalitet samt styrker og sårbarheder.
Det Psykologiske Sundhedstjek viste væsentligt reduceret livskvalitet, moderat depression, lavt selvværd, forhøjet angtsniveau, forhøjet stressniveau samt i opvækst og senere tidligere indlærte følelser af at være forkert, anderledes, udenfor og utilstrækkelig. Maria valgte derefter at fortsætte i et forløb på 5 kognitive adfærdsterapeutiske samtaler.
Efter de 5 behandlinger viste tests at Maria var ude af depression, at livskvaliteten var væsentlig forbedret, angst- og stressniveau i normalområde og forbedret selvværdsfølelse. Maria fortalte også at hun følte sig langt mindre forkert, anderledes og udenfor generelt og i en række specifikke situationer hvor det før havde fyldt meget.
Maria udtaler selv om behandlingen og årsagen til at den virkede:
“Nikolaj er venlig og umiddelbar (naturlig og afslappet så man ikke føler at noget er forkert), hvilket gør at jeg har tillid til ham. Vi har arbejdet målrettet med mine problemstillinger og hans positive tilgang har gjort at jeg har troet på at tingene vil lykkes for mig.”
Maria valgte efter endt behandling at fortsætte i et selvudviklingsforløb af 5 samtaler for at sikre sig at hun i fremtiden kan opretholde høj livskvalitet og holde sig ude af stress og depression.
Nedenstående beskrivelse fra en 59- årig mandlig klient, som har været igennem et kognitivt adfærdsterapeutisk behandlingsforløb, viser hvordan stress kan føre til panik- og helbredsangst og at behandlingen har effekt – som forskningen også viser:
“Jeg har haft et meget succesfuldt forløb hos Nikolaj Hyll.
Baggrunden var at jeg efter flere års høj belastning på arbejdet blev indlagt med tegn på en blodprop i hjertet. Det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet, men jeg skulle for en sikkerheds skyld til supplerende skanninger, hvilket der af forskellige årsager gik flere måneder med.
På arbejdet overgik jeg til andre opgaver med lavere belastning og begyndte så småt at få det bedre. Efter de sidste skanninger, som så fine ud, følte jeg overskud til at tage en forretningsrejse til USA som gik uden problemer bortset fra at jeg, da jeg var derovre, modtog en reminder (jeg har aldrig fået en indkaldelse) om at skulle til en tredje hjertescanning dagen efter, hvilket jeg selvfølgelig ikke kunne. Ubevidst er der nok igen begyndt at nage en angst for at fejle noget alvorligt.
Da jeg kom hjem, aftalte jeg en ny dato for hjerteskanningen et par uger senere og angsten begyndte at fylde mere. Dagen før denne skanning fik jeg det igen meget dårligt og blev indlagt med tegn på en blodprop i hjernen. Jeg blev udskrevet dagen efter hvor symptomerne havde lagt sig og alle prøver og skanninger så fine ud.
Forløbet resulterede i at jeg begyndte at få panikangst anfald og opsøgte Nikolaj. Her gennemgik jeg et behandlingsforløb som over et par måneder fik mig fuldstændig ud af angst anfaldene og generelt fik mig til at falde til ro igen.
Kodeordene for mig var tilliden til Nikolaj samt at arbejde seriøst med mig selv ud fra de værktøjer og råd jeg fik gennem vores samtaler.
Nikolaj har stor erfaring med blandt andet behandling af angst og stress, hvilket jeg tydelig mærkede og derigennem med det samme følte den nødvendige tillid til succes med behandlingen.
Jeg har fået hjælp og værktøjer jeg kan tage med mig og også anvende fremadrettet til at bevare roen i sindet til enhver tid.”
“Det som Nikolaj har hjulpet med, som andre behandlere ikke har kunnet, er at han har fået mig til at tro på mig selv. Gennem samtaler og problemløsning ved hjælp af konkrete værktøjer, kan jeg nu, i højere grad, mærke mine egne behov og grænser. Det har givet mig en større følelse af frihed”.
Malene, 25 år, startede til samtalerne med depression, alvorlig angst, langvarig stress og selvværdsproblematik. Malene kom ud af sin depression, angst og stress. Malene optrænede nye ikke-selvkritiske og ikke-perfektionistiske tanke-, følelses- og adfærdsmønstre som gav hende bedre selvværd. Malene havde stort udbytte af at træne mindfulness.
Jytte, 58 år, startede i forløb med arbejdsrelateret stress, depressionssymptomer og panikangstsymptomer. Efter 6 samtaler, betalt af arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring Skandia, udtaler Jytte:
Kære Nikolaj. Nu hvor mit forløb hos dig overgår til “efter behov” vil jeg bare sige at det bedste jeg har gjort for mig selv i meget lang tid, er samtalerne hos dig. Det er en kæmpe lettelse at forstå mig selv bedre og ikke mindst stille og roligt få ro på tankemylder, stress og angst som har fyldt meget.
Jeg var længe om at tage beslutningen og kontakte dig desværre.
Din “facon” har rykket mere end jeg havde turdet håbe på, på kort tid. Fordi du er aktiv, deltagende og har mødt mig/forstået præcis hvad det for mig handlede om og meget mere. Jeg er så glad for at vores samtaler har været dialog, hvor du er en aktiv sparring. Det giver så meget mening for mig.
Tak!! Nikolaj
“Når jeg går hjem fra en samtale med Nikolaj, er det altid med nye perspektiver og fornyet optimisme. Nikolaj har en dejlig evne til at se og anerkende selv bitte-små skridt i den rigtige retning, og det giver troen på, at det rent faktisk KAN lykkes at ændre selv indgroede mønstre – også når det er rigtigt svært!”
Anne, 44 år, arbejdede med tilbagekomst efter stress og med at ændre livslange uhensigtsmæssige tanke-, følelses- og adfærdsmønstre som øger risiko for stress. Anne kom i forløbet videre med arbejdslivet og kunne holde sig ude af stress.
Mathilde, 27 år, startede i forløb med symptomer svarende til moderat depression, moderat angst, svær socialangst, og skræmmende selvkritisk stemme, som hun oplevede kom udefra. Mathilde er ved afslutning af forløbet på vej op i livskvalitet svarende til en person der ikke oplever psykiske vanskeligheder. Hun har endnu et stykke udviklingsarbejde at gøre med sig selv, men hun har reduceret sin generelle angst til normalniveau. Socialangsten har hun reduceret så meget at den ikke længere kommer i vejen for hende på arbejdet og privat. Og meget væsentligt oplever hun ikke længere stemmen som kommende udefra, men i stedet som selvkritiske/selvnedvurderende tanker som hun kan håndtere. Hun er ude af depression og i fuld gang med at lægge planer for sit fremtidige liv, der involverer store forandringer både ift. job/uddannelse og bolig. Mathilde skriver ved afslutningen af forløbet:
“Efter ca. 1½ års intensivt forløb hos Nikolaj er jeg nu et sted, hvor jeg har mod på verden.
Jeg har altid haft det svært psykisk og havde, efter et par fejlslagne psykiatri-forløb, vel egentlig fundet en måde at affinde mig med det, men efter en periode med meget stress på arbejdet, en masse omvæltninger i min livssituation og til sidst et kærligt los bagi af mine nærmeste, kom jeg frem til den konklusion, at jeg havde brug for hjælp.
Efter en henvisning fra lægen og en masse research, fandt jeg Nikolaj. Fra starten havde jeg et fortroligt og trygt rum, hvor jeg kunne give slip, få sat ord på alt det, jeg ellers ikke kunne få ud og begynde at forstå, hvorfor jeg havde det, som jeg havde.
Det har været hårdt og jeg har været udmattet, når jeg gik fra sessionerne, men det har været det hele værd.
Jeg har lært at forstå, hvorfor jeg føler og reagerer, som jeg gør. At forstå og opdage de handlemønstre, som holder mig tilbage og hvordan jeg standser dem.
Jeg har lært at slappe af, at det er okay at sige nej og at man faktisk ikke behøver at skulle stille alle mennesker tilfredse.
Der er stadig dage, der er svære, men jeg kan tackle dem på en helt anden måde, takket være en solid værktøjskasse af viden og kognitive redskaber.”
“Jeg havde i årevis gået med en altoverskyggende angst, selvværdsproblemer og depressioner og jegtroede ikke nogen kunne hjælpe mig. Det var grænseoverskridende de første gange at fortælle en helt fremmed om noget, jeg syntes var så privat og så svært. Men Nikolaj tog min historie lige så alvorligt som jeg selv og det betød at jeg turde! Han var oprigtigt interesseret i at vende, dreje og behandle mit problem indtil jeg fandt fodfæste igen. Jeg er overbevist om at mit liv ikke havde været det samme uden!”
Sarah, 37, startede med henvisning fra egen læge i samtaler med depressionssymptomer forårsaget af socialangst i specifikke situationer på arbejdet, som hun fandt ud af hang sammen med tidligere negative erfaringer og selvværdsproblematikker som havde fulgt hende det meste af livet. Hun arbejdede i forløbet, over 12 samtaler, flot med sig selv og kan nu, med nye redskaber, fortsætte sin træning med at opleve mindre angst. Hun ved nu at hendes reaktioner ikke er bevis for at hun skulle være “forkert”, “mærkelig” eller “ikke god nok”.
“Efter et 5 mdr. forløb hos Nikolaj, har jeg fået hjælp og værktøjer til at forstå hvorfor jeg agerer som jeg gør.
Jeg føler at jeg efter mit forløb er blevet mere sikker på mig selv, og ved hvilke værktøjer jeg skal tage i brug for at kunne tro mere på mig selv samt nå mine personlige mål.
Det har været et mentalt krævende forløb, men jeg ville ikke undvære det.”
Hanne, 53 år, startede i forløb betalt af sin sundhedsforsikring og modtog 11 samtaler. Ved start oplevede hun stress-, angst- og depressionssymptomer. Ved afslutning var hun ude af stress, angst og depression og hendes selvværd var forbedret.
“Jeg fik anbefalet Nikolaj gennem nogle venner da jeg i en længere periode havde gået og bøvlet med noget søvnbesvær. Allerede fra første session af fik Nikolaj skabt et fortrolige rum hvor jeg følte mig godt tilpas og i løbet af 5 sessions var det lykkedes at få vendt min situation så jeg nu igen har et rimelig normalt søvnmønster og ikke begynder at stresse når mørket begynder at falde på fordi jeg er bange for ikke at kunne sove”
Frederik, 38 år.
“Da jeg følte jeg var stresset/presset i mit arbejdsliv og at det også begyndte at få konsekvenser i mit privatliv, undersøgte jeg på nettet hvad jeg selv kunne gøre, og jeg kontaktede 3 psykologer pr. mail, hvoraf du, Nikolaj var den som hurtigst kontaktede mig, og du gjorde det pr. telefon, så jeg fik en lille fornemmelse af hvordan du var at tale med. Din indgangsvinkel til at kontakte mig og din måde at kontakte mig på, gav en fornemmelse af troværdighed og forståelse for, at jeg havde det svært i min situation.
Du skal have ros for at udvise meget overskud i forbindelse med samtalerne. Og for at du havde en behagelig måde, at tale på, med rolig stemme meget lyttende og samtidig en god måde, at “styre” samtalerne på.
Du har fået mig til at forstå, at jeg kan ændre på tingene, uden at det betyder jeg har skullet ændre hele mig.
At gå til psykolog, er ikke en dans på roser, det er hårdt arbejde, men det er det hele værd.
Tak fordi du har hjulpet mig ud af min krise, mit arbejdsliv har siden ændret sig, men jeg er meget tilfreds med ændringerne. Og nu har jeg værktøjer, som jeg kan trække på i fremtiden.”
Peter, 49 år, startede i forløb pga. stresssymptomer, tydeligt påvirket livskvalitet og symptomer svarende til moderat depression. Peter fik 300 kr. pr. samtale i kompensation fra sygeforsikring Danmark.
Efter forløbets 7 samtaler og en god lang sommerferie var Peter tilbage på arbejde på fuld tid og fortæller:
“…det kører bare på skinner, ingen problemer/stress på jobbet og jeg har overskud når jeg kommer hjem – det er lidt vildt at opleve.”
Margrethe, 68 år og aktiv pensionist, startede i behandling for angst og fysisk ubehag (ondt i maven ogkvalme) (panikangst) i forbindelse med flyrejser og tanken om at skulle flyve. Hun havde aldrig tidligere oplevet noget sådant eller haft psykiske vanskeligheder. Symptomerne var meget generende for Margrethe fordi det begrænsede hende i at fortsætte med at rejse med fly – noget hun inden problemerne startede havde nydt meget og set set frem til at gøre meget i sin aktive pensionisttilværelse.
Margrethe modtog 3 samtaler og arbejdede imellem behandlingerne målrettet med at undersøge og forstå sine reaktioner fysisk såvel som psykisk. Hun læste anbefalet litteratur og udførte med flot disciplin de anbefalede mindfulness-meditationsøvelser.
Efter de tre samtaler og en vellykket flyrejse udtaler Margrethe:
“Jeg tror at jeg var så sikker på at kunne bekæmpe eventuelt ubehag at det slet ikke opstod. Jeg er glad for oplevelsen og klar til at tage på flere flyture. Tak for hjælpen.”
Margrethe evaluerer behandlingen således:
“Jeg er sikker på at min succesfulde behandling skyldes flere ting. For mig var det vigtigt at der var tillid til min behandler, at jeg selv troede på at det skulle lykkes. Nikolaj formåede at få mig til at forstå de indviklede processer i hjernen, hvor min psykiske handling har indvirkning på min fysiske tilstand, og at det er muligt at påvirke den. Dette opnåede jeg dels gennem det program om mindfulness som Nikolaj gav mig, og dels gennem samtaler og arbejde med Nikolaj.”
(Når man læser om Margrethes oplevelse af behandlingen er det vigtigt at huske på at det ikke er alle som vil kunne arbejde så effektivt og målrettet som Margrethe og at alle ikke vil opleve så hurtig og kraftig effekt af behandlingen).